Venteliste
Venteliste og regler
Vores værdigrundlag er afgørende for, at boligsøgende kan
komme i betragtning til en bolig
VÆRDIGRUNDLAG FOR ARRESØLUND SENIORBOFÆLLESSKAB
· Vi har gensidig respekt og tolerance overfor hinanden.
· Vores målsætning er at skabe et aktivt og indholdsrigt liv, hvor man ønsker at give hinanden den støtte, som sikrer en tryg 3. alder med respekt for den enkeltes personlighed og privatliv.
· Vi yder efter evne og lyst samt nyder efter behov.
· Vi må motivere men ikke presse hinanden til at deltage i fællesskabet.
· Vi skal bidrage positivt til løsning af eventuelle konflikter.
· Vi må forvente og vise hensyn overfor hinanden, samt drage omsorg for hverandre.
· Vi skal hver især føle os trygge. Vi skal alene som i fællesskabet, være tryghedsskabende.
· Vi skal være åbne og positive overfor hverandres ideer.
· Det skal være sjovt og rart at blive gammel i seniorbofællesskabet.
Accept af ovennævnte bestemmelser er grundlæggende vilkår for indflytning.
Kontakt til Arresølund Seniorbofællesskab
Ventelisteudvalget ved formand Bente Pedersen,
Skorstensfejeren12, 3300 Frederiksværk.
Tlf.: 2332 1438
mail: arresolund.venteliste@gmail.com
Interesserede optages på en venteliste i Arresølund Seniorbofællesskab efter følgende bestemmelser:
1. Interesserede henvender sig til formanden for ventelisteudvalget og vil modtage en general information, eller henvises til afdelingens hjemmeside.
2. Ansøgere, som her optaget på venteliste, får tilbud efter anciennitet. Afslår en ansøger tilbudt bolig, tilbageføres ansøgeren til venteliste med tidligere anciennitet.
3. Ansøger skal endvidere være indstillet på at overtage lejemålet indenfor 3 måneder.
4. Ved tildeling af bolig prioriterer ventelisteudvalget efter følgende kriterier:
a. Ansøgers anciennitet
b. Ansøger skal ved indflytning være fyldt 50 år og være uden hjemmeværende børn. Dog kan den ene ægtefælle /samlever være under 50 år.
c. Ansøger skal være selvhjulpen.
d. Det tilstræbes, at mindst 1/3 af beboerne ikke er over 65 år.
e. Det tilstræbes, at der er en ligelig fordeling af begge køn.
f. Ægtepar/samlevende kan kun tildeles boligerne på 88 m2
g. Enlige kan kun tildeles boligerne på 68 m2
h. Personer, der allerede bor i seniorbofællesskabet, har fortrinsret til boligbytte, hvis en bolig bliver ledig.
i. Det tilstræbes, at der ikke bliver anvist bolig til personer, der er i familie med nuværende beboere i seniorbofællesskabet.
j. Seniorbofællesskabet har fuld beslutningsmyndighed over valg af nye bofæller.
Der er nedsat et ventelisteudvalg, bestående af 2 beboere fra afdelings-bestyrelsen, 2 menige beboere samt formanden for Organisations-bestyrelsen i Frederiksværk. Denne repræsentant må ikke være beboer i seniorbofællesskabet eller stå på ventelisten.
Formålet for ventelisteudvalget er at informere interesserede i mulig-heden for indflytning i seniorbofællesskabet.